Middag på Ribe Kunstmuseum

"Hos mig - Viggo Johansen"

I forbindelse med særudstillingen "Hos mig - skagensmaleren Viggo Johansen" byder vi inden for til en intim middag inspireret af malerens motiver, liv og levned på Ribe Kunstmuseum fredag d. 13. juni kl. 18.00


- et samarbejde mellem Ribe Kunstmuseum og restauranten på Vester Vedsted Vingård "Vingårdens Bord" ved køkkenchef Xavier Malletier

Hello world

Viggo Johansen: Køkkeninteriør, 1884, Skagens Kunstmuseer

"Ingen mandlig kunstner malede motiver fra hjemmets stuer og familiens skød så nært og intimt som han." (Citat: Ribe Kunstmuseum)

Middag på Ribe Kunstmuseum

Vingårdens Bord fortolker Viggo Johansen


Aftenens forløb

Aftenen tager sin start i museumshaven med velkomstdrink og lille appetitvækker. Derefter inviteres gæsterne inden for til en langbordsmiddag med opdækning og servering inspireret af Viggo Johansens malerier.


Guidede ture i udstillingen i løbet af middagen
Undervejs i løbet af middagen tager museumsdirektør Anne-Mette Villumsen gæsterne rundt til udvalgte malerier i udstillingen og fortæller om disse.


Drikkevarer til middagen
Maden akkompagneres af Vingårdens vine, øl og spiritus. Til middagen kan også nydes en alkoholfri drikkemenu.

Råvarer og atmosfære


Middagens indhold er inspireret af malerens motiver og kreeres med økologiske og så vidt over hovedet muligt lokale råvarer.

Køkkenchef Xavier Malletiers stil er spontan, legende og solidt forankret i den klassiske franske køkkenkultur.

Middagens serveres i Vingårdens vanlige hjemlige ånd, og vi glæder os til at byde til bords på Ribe Kunstmuseum. Det har længe været en drøm for os, at kunne få lov til at servere en middag på det smukke museum, og vi takker for samarbejdet og tilliden.

Viggo Johansen, Krabbe på et tinfad, 1884. Ribe Kunstmuseum

Viggo Johansen: Ved solnedgangen, 1895. Göteborgs Konstmuseum

Det praktiske:


Mødested:

Ribe Kunstmuseum, Sct. Nicolaj Gade 10, 6760 Ribe


Tidspunkt:

Kl. 18.00 til ca. 22.00


Overnatningsmuligheder:

Der findes mange overnatningmuligheder i Ribe: hoteller, Vandrehjem og B&B


Transport og parkering:

Ribe Banegård ligger ca. 500 meter fra Kunstmuseet. Der er fine parkeringsmuligheder i umiddelbar nærhed til museet fx ved rundkørslen ved Ribes Vikinger. Der findes ligeledes muligheder for parkering med autocamper fx ved Ribe Bryghus. 


Pris: 950 kr. 

Prisen inkluderer:

Entré til museet og korte rundvisninger i løbet af middagen ved

museumsdirektør Anne-mette Villumsen

Velkomstdrink med snack.

3 serveringer inkl. vine/most og kaffe




Viggo Johansen: Ved solnedgangen, 1895. Göteborgs Konstmuseum